dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Atea-retssag trækker ud til maj

Nordens største it-virksomhed Atea A/S og fire tidligere topchefer kommer til at sidde ganske længe på anklagebænken i sagen om mulig bestikkelse af offentligt ansatte

SJÆLLAND: Domsmandsretten under ledelse af dommer Nanna Blach tog fat på Atea-sagen 10. oktober sidste år, og oprindeligt var der afsat 32 retsdage til at få belyst, om regionens penge er blevet misbrugt og it-virksomhederne har smurt de offentligt ansatte på regionens regning

Men det er slet ikke nok. Den første plan om at få afsluttet sagen i februar er for længst røget af sporet, skriver Dagbladet Ringsted.

På nuværende tidspunkt er 14. maj planlagt til at være sidste dag i retten, inden domsmandsretten afgør skyld og eventuel straf.

Dokumentbøvl og weekendarbejde
Flere retsdage blev aflyst, da det lige efter nytår kom frem, at forsvarerne manglede at få udleveret omkring 85.000 mail fra det omfattende materiale, der er fundet på de tiltaltes computere og på servere hos Atea og i regionen.

Forsvarerne har også fået udleveret dokumenter, der ikke kunne åbnes. Og blandt andre advokat Andro Vrlic og hans klient, tidligere it-driftschef i Region Sjælland René Clausen har måttet tilbringe flere dage i løbet af januar hos Bagmandspolitiet med at søge i den enorme mængde konfiskerede data-materiale.

Den ny dokumentation har fået sagen til at vokse og udvikle et sandt kalender-puslespil mellem de otte forsvarere, to anklagere, dommer og domsmænd.

Som noget af et særsyn er retten nødt til at tage foreløbig tre weekender i brug.

Hverken specialanklager Jørn Thostrup fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Bagmandspolitiet) eller hans kollega senioranklager Alexander Fält Dzougov har tidligere ført en sag, hvor det har været nødvendigt.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.